Juletur i Odense Zoo
Lørdag d. 6. december inviterer FNUG sine medlemmer med på juletur i Odense zoo!
Kan man have en hyggelig dag med venner og familie i det kolde vintervejr når man har gigt?
Vi skal bevise, at selvfølgelig kan man det, selvom man har gigt,
og dele de gode erfaringer, vi hver især har gjort os gennem tiden, når det kommer til vintervejret.
Vi skal bruge dagen på at hygge, gå rundt i haven og se alle dyrene, og sammentidig nyde juleudsmykningerne, og vente på at se det facinerende og flotte julelysshow når mørket lige så stille falder på.
OBS Du kan også være heldig at møde julemanden og nisserne Zoofus og Zoofie.
Praktiske informationer:
Vi mødes ude foran haven og går samlet ind kl. 13.30
Vi starter dagen med at spise noget kage i fællesskab, hvorefter alle kan gå rundt og hygge sig i haven som det lyster.
Senere vil FNUG byde på noget aftensmad fra Café Chunga inde i haven, inden vi takker af for en hyggelig dag.
Og skulle der være nogen der har lyst til at bage en kage og tage med, skriv det venligst i kommentar ved tilmelding.
Vi glæder os til at se dig! – Og inviter endelig en ven, familiemedlem eller kæresten med til en hyggelig juledag i Odense zoo!